blog_image

Vandskuring af hus

Læsetid: Ca. 7 minutter

Vandskuring af hus og facader er blevet mere populært igennem årene, og det er en fantastisk måde at give dit hus en flot og unik facade. Efter at du har læst denne blog, vil du være i stand til at hoppe ud i forhaven og give dit hus en helt ny facade! Læs denne og være med på en af de nyeste trends indenfor facaderenovering! 

Der er mange fordele ved at vandskure dit hus. Din boligs facade vil virke nyere og udstråle modernitet. Vandskuring øger holdbarheden på din boligs facade, og er et super fint og priseffektiv alternativ til en komplet facaderenovering. Derudover bliver dine mursten beskyttede mod evt. skader, og du får muligheden for at gemme de grimme mursten væk. 

Hvad er vandskuring?

Vandskuring er når du anbringer mørtel på en overflade, og jævner overfladen med en mursten, for at give overfladen en pæn og unik overflade.  

Hvad skal du bruge?

Før du går i gang, er det vigtigt, at du er forberedt. Her er de ting du skal bruge til vandskuring af hus: 

  • Vandskuringsmørtel (ca. 4-5 kg pr. m2 mur) 
  • Mørtelspand 
  • Spandske,
  • Blandespiral 
  • Stålbræt med håndtag (eller en bred stålspartel/spandske), 
  • Kalkkost 
  • En massiv mursten 
  • Evt. pudsebræt med skumgummisål (filtsning)
  • Evt en tør jutesæk (Sækkeskuring)

Er din mur klar til vandskuring? 

Hvis fugerne mellem dine mursten er dybere end 3 mm, så skal du starte processen med at fuge, indtil fugerne er maks 3 mm dybe. Derudover skal alt puds og andet snavs fjernes fra facaden. Underlaget skal være jævnt, rent og porøst. På den måde sikrer du, at muren kan suge mørtlen til sig. 

Hvilke mure kan vandskures? 

Forskellige typer mure

Du kan ikke bare gå i gang med at vandskure alle mure. Det er vigtigt at undersøge hvilken overflade, og hvilke materialer muren er lavet af. Mørtel hænger bedst fast på en mur, der er ru og ikke glat.

Hvis du skal til at gå igang med at vandskure en mur med f.eks. glatte mursten, vil det være en god ide at sandblæse muren, før du påsætter mørtel. Derudover skal du udskifte dårlige mursten, før du går i gang med at vandskure en mur.

Hvis du skal til at vandskure en mur, der f.eks. er lavet af gasbeton eller lign. vil det være en god ide at grunde muren, før du påsætter mørtel. Det er altid en god ide at kontakte en fagmand, hvis du er i tvivl om vandskuring af hus og andre overflader. 

Før du vandskurer 

Efter at du har sørget for at muren er ren og ru, skal du vande væggen grundigt før du starter arbejdet. Ved at gøre dette sørger du for murens overflade er klar til mørtlen 

Når din mur er ren og tør, starter du med at bruge dit stålbræt til at smøre mørtlen på facaden. Mørtlen skal smøres på i et lag mellem 1-2 mm. Husk at arbejde med et lille område ad gangen så mørtlen ikke bliver tør. Når du har smurt mørtlen på facaden, og mørtlen har tørret i 15-20 min, kan du gå igang med at vandskure området. 

Hvordan vandskurer du? 

Vandskuret væg

Når mørtlen er “fingertør”, skal du bruge din mursten til vandskuringen. Din mursten skal være massiv, ren og fugtig. For at få en flot overflade skal du bevæge murstenen i cirkler og jævne overfladen. Bliv ved indtil mørtlen har den ønskede tykkelse på mellem 1 og 2 mm.. Fortsæt efterfølgende denne procedure indtil hele din mur har det ønskede resultat.

Hvad er sækkeskuring?

Sækkeskuret væg

Sækkeskuring er et alternativ til vandskuring og bruges til at give din facade et mere råt udtryk.  Processen minder meget om vandskruring, men du bruger en jutesæk i stedet for en mursten. En jutesæk er optimalt, dog kan man bruge næsten alle former for sækkelærreder. I modsætning til vandskuring skal sækken være helt tør, ellers vil sækken ikke skabe den ønskede overfaldetekstur. 

De fleste vælger sækkeskuring når de ønsker et mindre lag mørtel på overfalden. Sækkeskuring egnes godt til indedørs brug.   

Filtsning af murværk? 

Filtsning på væg

Filtsning er murværk er en god løsning, hvis du ønsker en overflade, der er mere grov end en vandskuret mur, og mindre grov end en sækkeskuret mur. Filtsning a murværk minder meget om sækkeskuring og vandskuring. Dog bruger du et fugtigt pudsbræt i stedet for en jutesæk eller mursten. 

Husk: Uanset om du vælger vandskuring, sækkeskuring eller filtsning, så skal du bruge en kalkkost til at børste sandkorn og lign af når overfladen er tør.

Vil du have farve på dine vandskurede mure? 

De fleste benytter sig af den klassiske grå farve når der skal vandskures, men der findes selvfølgelig alternativer. Du kan købe tyndpudsmørtel i en lang række farver. Det skal dog siges, at prisen på farvet tyndpudsmørtel ofte er højere end den klassiske grå mørtel. 

Der er mange der vælger at gøre brug af hvid mørtel istedet for grå. Hvid mørtel bruges oftere til indendørs vægge. 

Kan du male en vandskuret mur? 

Det kan være lidt svært at vide til tider, men svaret er Ja. Dog skal du tage følgende forbehold. 

  • Væggen skal hvile i 2-4 uger. Det er vigtigt at mørtlen er efterhærdet. 
  • Væggen skal være fri for sandkorn og lign. Husk at børste væggen med en kalkkost. 
  • Væggen skal grundes med en grunder. Lad grunderen tørre i 4-6 timer. 
  • Tjek væggen for evt. revner, og fyld evt. revner med malerfugemasse. Brug helst en fugepistol til påføring af fugemassen.
  • Overvej hvilken glans malingen skal have. Vi anbefaler 15-25+
  • Der findes også vandskuringsmaling i flere varianter. 

Kan du vandskure indendørs? 

Det er vigtigt at tage stilling til væggens materiale. Når dette er gjort kan du sagtens vandskure indendørs

Det er ofte en beskidt affære at skure en væg, så derfor vil det være en god ide at dække godt af, så du ikke skader dit gulv. 

Når du har vandskuret en mur, er det næsten umuligt at fortryde bagefter. Derfor skal du være sikker på, at du synes godt om det æstetiske udtryk af en vandskuret mur. 

Berapning

Berappet væg

I stedet for at vandskure en indendørs væg, kan du med gavn bruge berapning til at skabe en helt unik overflade til dine vægge. Berapning er når du bruger en våd kalk- eller græsbørste til at udfylde ujævnheder på væggen. Dette gør du ved at stryge børsten diagonalt hen ad væggen, imens mørtlen stadig er våd. Berapning bruges kun til indendørs vægge.  

Bare en lille opdeler

Vandskuring af hus gør det selv pris

Som udgangspunkt tager en professionel murer omkring 300-400 kr. pr. m2 uden moms. Dette er dog blot et udgangspunkt. Det er meget svært at komme med et definitivt tal på den præcise pris, da prisen varierer meget, afhængig af hvilken murer du vælger at hyre. Derudover tager denne pris udgangspunkt i den klassiske grå mørtel, som de fleste vælger.

OBS: Farvet mørtel kan være væsentligt dyrere, da mørtelen er dyrere i indkøbspris. 

Når der skal laves noget på huset, er der altid mange variabler ift. pris. F.eks. hvis du skal have vandskuret en mur som er højere placeret, og der kræves stillads eller lift. 

Brug gerne portalen til at finde en murer, der har mere information vedrørende vandskuring af hus og andre overflader

Klik her for at finde en murer

 

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-facadearbejde.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-facadearbejde.dk